http://www.ted.com/talks/donald_sadoway_the_missing_link_to_renewable_energy.html
Denne video forklarer alt hvad man vil vide om et Liquid metal battery
Et Liquid Metal Battery er fremtidens batteri som kan holde en utrolig mænge energi samtidig med at det har en lang levetid og ikke koster meget at fremstille.
Problemformulering; Hvordan skal vindmølleindustrien fungere i det fremtidige samfund? Kan det betale sig økonomisk? Hvordan kan den overskydende strøm lagres eller udnyttes bedst muligt?
Translate
tirsdag den 18. december 2012
Det giver et positivt resultat med vindmøller, når man har
en kombination af høj sikkerhed, højt afkast og skattemæssige afskrivninger. Det
gælder både på kortere- og længere sigt.
De mange gode grunde til at investere i en vindmølle er:
- Du investerer i miljøet
- Højt afkast uafhængig af konjunkturer
- Afdækning af risici med full service kontrakter
i møllens levetid
- Lav lanerente giver højt realafkast
- Lange kontrakter sikrer afsætning af produktionen
til faste, høje priser
- God likviditet
- Godt alternativ til traditionel
pensionsopsparing
kilde: http://www.momentum-gruppen.dk/vindmoller/investering-i-vindmoller.html
Fremtidens hits!
Nogle forskere arbejder på at udvikle og videreudvikle alle mulige forsøg, på at vi får et CO2 bedre samfund, her er et af de mange forslag hvor vindenergi kunne spille en stor rolle.
Nemlig en Micro CHP - som er et lille varme anlæg.
Et andet forslag er også en vindmølle som sidder på kanten af bygninger.
mandag den 17. december 2012
Husstandsvindmøller-økonomi
Husstandsvindmøller er ikke et helt så brugt produkt her i
Danmark, som de er i så mange andre lande, men det bliver mere og mere populært
med husstandsvindmøller, da det er en god energikilde. På 20 år kan man samlet
spare over 700.000, hvis man ejer en 6 Kw husstandsvindmølle.
Havmøller/landmøller
tirsdag den 11. december 2012
Overskydende energi
Der er et stigende behov for energi til at skabe materiel og menneskelig
udvikling, bekæmpe fattigdom og tilfredsstille mangfoldige behov i en verden
med voksende befolkning. Energiforbruget er stigende på næsten alle områder:
produktion, byggeri, transport, byudvikling, elektrificering og voksende
forbrug i det hele taget. Energiforbruget pr. indbygger er størst i de rige
lande, men det stiger mest i de store udviklingslande, hvor flertallet af verdens
befolkning lever. Hvert år tager Kina, hvad der svarer til 100 nye kraftværker
i brug. De fleste af dem er kulfyrede, og udledningerne herfra bidrager derfor
både til luftforurening og global opvarmning.
Pumpekraft i Norge
I Norge er der er et stort potentiale for at udvikle pumpeeffekten.
Et af de nyeste forsknings projekter handler om at erstatte de traditionelle glasfibre vinger, med naturfibre som hør og hamp.
Målet er at opnå et nyt materiale med den fornødne styrke men samtidig er bæredygtigt og nedbrydeligt.
I planten er fibrene placeret i bundter i den ydre del af plantens stængel, hvorved fibrene tjener til at holde planten opret. For at kunne anvende naturfibre skal de først separeres fra stænglen, dette gøres traditionelt ved en rødnings proces, derefter spindes fibrene til garn, der i form af et væv indstøbes i et plastmateriale, hvorved man har et produkt der kan bruges.
Der er dog et problem for typisk indeholder naturfibrene, fiberbundter på 2 - 20 enkelte fibre, også efter separations processen Dette er der 2 problemstillinger ved den ene er at hvis et fiber knækker, knækker resten af fibrene i bundet umiddelbart lige efter, hvilket svækker vores produkt. Det kan dog undgås at der forekommer disse fiberbundter dette kræver nogle relativt hårde kemiske metoder som har vist sig at skade de enkelte fibre. Men hvis dette er en løsning der skal bruges i fremtiden er man nødt til at finde en løsning hvor man kan skille fibrene uden at skade dem, hvor de har beholdt deres styrke.
Målet er at opnå et nyt materiale med den fornødne styrke men samtidig er bæredygtigt og nedbrydeligt.
I planten er fibrene placeret i bundter i den ydre del af plantens stængel, hvorved fibrene tjener til at holde planten opret. For at kunne anvende naturfibre skal de først separeres fra stænglen, dette gøres traditionelt ved en rødnings proces, derefter spindes fibrene til garn, der i form af et væv indstøbes i et plastmateriale, hvorved man har et produkt der kan bruges.
Der er dog et problem for typisk indeholder naturfibrene, fiberbundter på 2 - 20 enkelte fibre, også efter separations processen Dette er der 2 problemstillinger ved den ene er at hvis et fiber knækker, knækker resten af fibrene i bundet umiddelbart lige efter, hvilket svækker vores produkt. Det kan dog undgås at der forekommer disse fiberbundter dette kræver nogle relativt hårde kemiske metoder som har vist sig at skade de enkelte fibre. Men hvis dette er en løsning der skal bruges i fremtiden er man nødt til at finde en løsning hvor man kan skille fibrene uden at skade dem, hvor de har beholdt deres styrke.
USA, Japan og Lolland
Det er sjældent, at USA, Japan og Lolland hører til i samme sætning. Men når det kommer til at lagre energi som brint, så er Lolland med helt i top.
Men
indtil videre bruges brintceller kun til nødstrøm i Japan. Så kan man starte en
brintcelle op, hvis man løber tør strøm.
Jesper Krogh Jensen mener at brint har en vigtigere rolle end som nødstrøm:
"Gas og olie er på retur. Og brinten er en oplagt erstatning for de fossile brændstoffer. Og det er der enorme miljømæssige fordele ved".

"Gas og olie er på retur. Og brinten er en oplagt erstatning for de fossile brændstoffer. Og det er der enorme miljømæssige fordele ved".
Der er ingen CO2-forurening ved
at omdanne brint til elektricitet og varme. Det eneste affald, processen
efterlader, er vand.
Anlægget står i Nakskov og er indtil videre et forsøgsanlæg, der kan producere strøm til cirka fem boliger.
På Lolland er vedvarende energi centrum
Anlægget står i Nakskov og er indtil videre et forsøgsanlæg, der kan producere strøm til cirka fem boliger.
Men om et par år bygger Baltic Sea Solutions et større anlæg på Vestlolland, der skal forsyne Vestenskov med brint. Tanken er, at man vil inddrage 100 boliger i næste skridt, der alle skal være forsynet med et brændselscellemodul.
mandag den 10. december 2012
Elektrolyse
Overskudstrøm
Vindmøller producerer ofte overskudsstrøm, når det stormer. Det kan anvendes til at spalte vand. Når vand spaltes bliver det til to gasarter – brint og ilt.
Brinten kan lagres i tanke og
senere bruges i elværker eller sendes direkte ud til forbrugerne via
rørledninger.
Eksperter på området tror at det bliver en succes i fremtiden.
Billedet viser hvordan en elektrolyse fungerer.
Eksperter på området tror at det bliver en succes i fremtiden.
Billedet viser hvordan en elektrolyse fungerer.
Hvordan skal vi lagre elektriciteten
i fremtiden?
- Hvordan får vi el nok på de tidspunkter af dagen hvor de fleste af os laver mad og ser tv?
- Hvad gør vi med den el der bliver produceret om natten hvor vi sover men vinden blæser?
- Og hvad nu hvis vinden ikke blæser 14 dage i træk?
Verdensbefolkningen stiger som aldrig før og dermed får vi et større forbrug af el. Men nu når verden skal drives bl.a. af vindenergi i fremtiden og det ikke blæser, hvad gør vi så?
Så spørgsmålet
er hvordan lagre energien der bliver produceret af vindmøllerne bedst?
Vi har
disse muligheder:
Korttidslagring:
- Batterier (Batterier er dog dyre og har en
begrænset levetid)
- Kapaciteter (Lang levetid, op og aflader hurtigere, opbevare større mængde energi, dårlig opbevaring af energi)
- Svinghjul (Taber konstant energi, uegnet til lagring af energi over længere tid)
- Varmepumper (Småt energitab, kan dog ikke omdannes tilbage til strøm)
- Kapaciteter (Lang levetid, op og aflader hurtigere, opbevare større mængde energi, dårlig opbevaring af energi)
- Svinghjul (Taber konstant energi, uegnet til lagring af energi over længere tid)
- Varmepumper (Småt energitab, kan dog ikke omdannes tilbage til strøm)
Langtidslagring:
- Energy Island (Kan forskyde anvendelsen af energi over
flere over hvis nødvendigt)
- Pumpekraft (Rigtig effektivt)
- Trykluft (Besværligt at lagre)
- Brint (Fylder meget, bruges til transport)
- Pumpekraft (Rigtig effektivt)
- Trykluft (Besværligt at lagre)
- Brint (Fylder meget, bruges til transport)
fredag den 7. december 2012
torsdag den 6. december 2012
Kan vindmøller betale sig økonomisk for private?
Når du køber strøm koster det ca. 2 kr. pr. kW, men hvis man
selv ejer en vindmølle, og på den måde får produceret mere strøm end man selv
bruger, får man kun 60 øre pr. kW. Hvis
man som privat køber en vindmølle, vil det ca. tage 10 år, før den er tjent ind
igen, men det kan svinge en del, da det er forskel på vindmøllerne og hvor de
bliver placeret henne.
Det er forskelligt
fra kommune til kommune, om man må opstille en husstandsvindmølle og, hvilke
regler der gælder, men der er nogle regler, som er gældende for alle der køber
en vindmølle.
Regler for husstandsvindmøller:
- · En husstandsvindmølle må maks. være 25 meter høj
- · Roterdiameteren må ikke være mere end 13 meter
- · Vindmøllen må ikke kunne yde mere end 25kW
- · Møllen skal være typegodkendt af Energistyrelsen
- · Før du kan opstille en mølle skal du have et certifikat fra Energistyrelsen
Vi kan let forestille os en fremtid hvor alt er
muligt, både på jorden og i rummet. Men det der er spændende er hvad der er realistisk
med de ressourcer vi har. Uanset hvilke nye energiformer, vi vil bruge i
fremtiden, er det vigtigt at vi bruger de energikilder som er vedvarende. Samtidig
må vi sikre, at vores Co2-udslip formindskes, så vi får et bæredygtigt samfund.
Vindmøllers størrelse:
På land - 2,3 MW.
En vindmølle på 2,3 MW sparer eksempelvis
miljøet for udledning af den mængde CO2,
som 2600 biler udleder på et år,
hvis hver bil kører i gennemsnit 15.000 km.
På havet - 2,3 MW.
Produktion pr. år:
På land - 6.900.000 kWh.
På havet - 9.200.000 kWh.
CO2 besparelse pr. år:
På land - 5.410 tons.
På havet - 7.213 tons.
Film om vindmøller
http://www.dr.dk/tv/se/verdens-vildeste-vindmoelle/verdens-vildeste-vindmoelle#!/11:19
Tjek lige det her link ud, her noget om produktionen af verdens vildeste vindmøller!
Tjek lige det her link ud, her noget om produktionen af verdens vildeste vindmøller!
onsdag den 5. december 2012
Abonner på:
Opslag (Atom)