http://www.ted.com/talks/donald_sadoway_the_missing_link_to_renewable_energy.html
Denne video forklarer alt hvad man vil vide om et Liquid metal battery

Et Liquid Metal Battery er fremtidens batteri som kan holde en utrolig mænge energi samtidig med at det har en lang levetid og ikke koster meget at fremstille.

                                          Ballonmølle 

Det giver et positivt resultat med vindmøller, når man har en kombination af høj sikkerhed, højt afkast og skattemæssige afskrivninger. Det gælder både på kortere- og længere sigt.

De mange gode grunde til at investere i  en vindmølle er:

•         Du investerer i miljøet 
•         Højt afkast uafhængig af konjunkturer
•         Afdækning af risici med full service kontrakter i møllens levetid
•         Lav lanerente giver højt realafkast
•         Lange kontrakter sikrer afsætning af produktionen til faste, høje priser
•       God likviditet
•        Godt alternativ til traditionel pensionsopsparing 

kilde: http://www.momentum-gruppen.dk/vindmoller/investering-i-vindmoller.html

Fremtidens hits! 

Nogle forskere arbejder på at udvikle og videreudvikle alle mulige forsøg, på at vi får et CO2 bedre samfund, her er et af de mange forslag hvor vindenergi kunne spille en stor rolle. 

Nemlig en Micro CHP - som er et lille varme anlæg.    

Et andet forslag er også en vindmølle som sidder på kanten af bygninger.

         Strå svajer i vinden

                                               
                                                             Windspire

Kilder: 

Ted.com

Ing.dk

Dong Engery.

Illvid.dk

Husstandsvindmøller-økonomi

Husstandsvindmøller er ikke et helt så brugt produkt her i Danmark, som de er i så mange andre lande, men det bliver mere og mere populært med husstandsvindmøller, da det er en god energikilde. På 20 år kan man samlet spare over 700.000, hvis man ejer en 6 Kw husstandsvindmølle.

Havmøller/landmøller

Omkostningerne pr. producerede kWh er 40-50 % lavere på landvindmøller end på havmøller. Først om 8-10 år vil havmøllerne være lige så billige som landmøllerne er i dag.

Overskydende energi

Der er et stigende behov for energi til at skabe materiel og menneskelig udvikling, bekæmpe fattigdom og tilfredsstille mangfoldige behov i en verden med voksende befolkning. Energiforbruget er stigende på næsten alle områder: produktion, byggeri, transport, byudvikling, elektrificering og voksende forbrug i det hele taget. Energiforbruget pr. indbygger er størst i de rige lande, men det stiger mest i de store udviklingslande, hvor flertallet af verdens befolkning lever. Hvert år tager Kina, hvad der svarer til 100 nye kraftværker i brug. De fleste af dem er kulfyrede, og udledningerne herfra bidrager derfor både til luftforurening og global opvarmning. 

Pumpekraft i Norge

Vindkraft produceres jo kun når vinden blæser, og der vil være store variationer. Så det er ikke altid overens med forbrugernes behov. Meget vind skaber faktisk store udfordringer i kraftsystemer, det er nemlig ikke godt hvis der bliver for stor ustabilitet, og for sikkerheden for forbrugerne. Det kræver ekstra strømkapacitet til at sikre at vores el-produktion ikke går tabt. Men når vinden ikke blæser mere, har vi brug for en anden grøn energikilde til at forsyne os med.

I Norge er der er et stort potentiale for at udvikle pumpeeffekten.

Et af de nyeste forsknings projekter handler om at erstatte de traditionelle glasfibre vinger, med naturfibre som hør og hamp. 

 Målet er at opnå et nyt materiale med den fornødne styrke men samtidig er bæredygtigt og nedbrydeligt.
I planten er fibrene placeret i bundter i den ydre del af plantens stængel, hvorved fibrene tjener til at holde planten opret. For at kunne anvende naturfibre skal de først separeres fra stænglen, dette gøres traditionelt ved en rødnings proces, derefter spindes fibrene til garn, der i form af et væv indstøbes i et plastmateriale, hvorved man har et produkt der kan bruges.

Der er dog et problem for typisk indeholder naturfibrene, fiberbundter på 2 - 20 enkelte fibre, også efter separations processen  Dette er der 2 problemstillinger ved den ene er at hvis et fiber knækker, knækker resten af fibrene i bundet umiddelbart lige efter, hvilket svækker vores produkt. Det kan dog undgås at der forekommer disse fiberbundter dette kræver nogle relativt hårde kemiske metoder som har vist sig at skade de enkelte fibre. Men hvis dette er en løsning der skal bruges i fremtiden er man nødt til at finde en løsning hvor man kan skille fibrene uden at skade dem, hvor de har beholdt deres styrke.

USA, Japan og Lolland

Det er sjældent, at USA, Japan og Lolland hører til i samme sætning. Men når det kommer til at lagre energi som brint, så er Lolland med helt i top.

Men indtil videre bruges brintceller kun til nødstrøm i Japan. Så kan man starte en brintcelle op, hvis man løber tør strøm.

Jesper Krogh Jensen mener at brint har en vigtigere rolle end som nødstrøm:
"Gas og olie er på retur. Og brinten er en oplagt erstatning for de fossile brændstoffer. Og det er der enorme miljømæssige fordele ved". 

Der er ingen CO2-forurening ved at omdanne brint til elektricitet og varme. Det eneste affald, processen efterlader, er vand.

På Lolland er vedvarende energi centrum

Anlægget står i Nakskov og er indtil videre et forsøgsanlæg, der kan producere strøm til cirka fem boliger.

Men om et par år bygger Baltic Sea Solutions et større anlæg på Vestlolland, der skal forsyne Vestenskov med brint. Tanken er, at man vil inddrage 100 boliger i næste skridt, der alle skal være forsynet med et brændselscellemodul.

Elektrolyse

Overskudstrøm

Vindmøller producerer ofte overskudsstrøm, når det stormer. Det kan anvendes til at spalte vand. Når vand spaltes bliver det til to gasarter – brint og ilt.

Brinten kan lagres i tanke og senere bruges i elværker eller sendes direkte ud til forbrugerne via rørledninger.

Eksperter på området tror at det bliver en succes i fremtiden.

Billedet viser hvordan en elektrolyse fungerer.

Hvordan skal vi lagre elektriciteten i fremtiden?

• Hvordan får vi el nok på de tidspunkter af dagen hvor de fleste af os laver mad og ser tv? 
• Hvad gør vi med den el der bliver produceret om natten hvor vi sover men vinden blæser?
• Og hvad nu hvis vinden ikke blæser 14 dage i træk?

      Verdensbefolkningen stiger som aldrig før og dermed får vi et større forbrug af el. Men nu når verden skal drives bl.a. af vindenergi i fremtiden og det ikke blæser, hvad gør vi så?

Så spørgsmålet er hvordan lagre energien der bliver produceret af vindmøllerne bedst?

Vi har disse muligheder:

Korttidslagring:

- Batterier (Batterier er dog dyre og har en begrænset levetid)
- Kapaciteter (Lang levetid, op og aflader hurtigere, opbevare større mængde energi, dårlig opbevaring af energi)  
- Svinghjul (Taber konstant energi, uegnet til lagring af energi over længere tid)
- Varmepumper (Småt energitab, kan dog ikke omdannes tilbage til strøm)

Langtidslagring:

- Energy Island (Kan forskyde anvendelsen af energi over flere over hvis nødvendigt)
- Pumpekraft (Rigtig effektivt)
- Trykluft (Besværligt at lagre)
- Brint (Fylder meget, bruges til transport)

Fordele ved vindmøller!

Sundt for miltøjet og økonomien.

Her er et bud på hvordan nogle af fremtidens vindmøller kunne se ud.

Denne video viser en af de største havvindmølle parker i verden http://www.youtube.com/watch?v=MVy-Pc8-PyA

Kan vindmøller betale sig økonomisk for private?

Når du køber strøm koster det ca. 2 kr. pr. kW, men hvis man selv ejer en vindmølle, og på den måde får produceret mere strøm end man selv bruger, får man kun 60 øre pr. kW.  Hvis man som privat køber en vindmølle, vil det ca. tage 10 år, før den er tjent ind igen, men det kan svinge en del, da det er forskel på vindmøllerne og hvor de bliver placeret henne.

 Det er forskelligt fra kommune til kommune, om man må opstille en husstandsvindmølle og, hvilke regler der gælder, men der er nogle regler, som er gældende for alle der køber en vindmølle.

Regler for husstandsvindmøller:

• ·         En husstandsvindmølle må maks. være 25 meter høj
• ·         Roterdiameteren må ikke være mere end 13 meter
• ·         Vindmøllen må ikke kunne yde mere end 25kW
• ·         Møllen skal være typegodkendt af Energistyrelsen
• ·         Før du kan opstille en mølle skal du have et certifikat fra Energistyrelsen 

Ulemper ved vores vindmøller!

     - Støj - herunder lavfrekvent støj.

     - Skyggekast.

     - Eventuelt værditab på ejendom.

     - Den visuelle placering af vindmøllerne.

     - Helbredsmæssige problemstillinger.

     - Påvirkning af dyrelivet.

Der er en stor forskel på hvor meget energi en stor og en lille vindmølle laver.
En lille vindmølle (35m høj) laver 225 KW.
En stor vindmølle (ca. 100m høj) laver 2 MW eller mere.
Forskellen kommer ved hvor store vingerne er og hvor høj selve møllen er.

Vi kan let forestille os en fremtid hvor alt er muligt, både på jorden og i rummet. Men det der er spændende er hvad der er realistisk med de ressourcer vi har. Uanset hvilke nye energiformer, vi vil bruge i fremtiden, er det vigtigt at vi bruger de energikilder som er vedvarende. Samtidig må vi sikre, at vores Co2-udslip formindskes, så vi får et bæredygtigt samfund. 

 

Vindmøllers størrelse:

På land - 2,3 MW.    

En vindmølle på 2,3 MW sparer eksempelvis

 miljøet for udledning af den mængde CO₂, 

som 2600 biler udleder på et år,

 hvis hver bil kører i gennemsnit 15.000 km.

På havet - 2,3 MW.

Produktion pr. år:

På land - 6.900.000 kWh.

På havet - 9.200.000 kWh.

CO2 besparelse pr. år:

På land - 5.410 tons. 

På havet - 7.213 tons.

Offshore vindmøller 

- Vindmøllerne er placeret i vandet.

- De vil med en god placering producere 280.000 MWh i løbet af 20 år.

Film om vindmøller

http://www.dr.dk/tv/se/verdens-vildeste-vindmoelle/verdens-vildeste-vindmoelle#!/11:19
Tjek lige det her link ud, her noget om produktionen af verdens vildeste vindmøller!